Var en utflytta moværing den første i verden som fløy? Skal vi tro den litt spesielle avisa «Nu» fra 1893, var sønnen til en utflytta moværing den første til å fly gjennom lufta – allerede på 1700-tallet:
«Allerede fra den tidlige Oldtid har enkelte Mænd med stærk Tankekraft og udpræget praktisk Fingerfærdighed arbejdet paa det Problem at faa istand en Flyvemaskine. Nu nylig er Ingenior Liljenthal i Berlin styrtet ned og slaaet sig ihjel under Experimenter med en Flyvemaskine.
Ogsaa i Norge har vi havt Folk, som har studeret og arbejdet paa en saadan Maskine.
Ca. 1730 flyttede en Mand med en stor Barneflok fra Mo i Ranen, en Skogbygd, hvor der altid og endnu den Dag idag drives adskillig Husflid, ned til Brønø paa søndre Helgeland og nedsatte sig paa en af de yderste øer i den indre Skjærgaard, paa Gaarden Heløijen (Helløya), 1 Mil vest for det bekjendte Fjeld Torghatten. Der var og er endnu kun en Opsidder paa Den. Manden var meget nethændt og solgte meget af det, han oparbeidede, til Bygdefolket, som mest drev paa Søen.
En af hans Sønner hed Ludvig. Denne Ludvig har været en ganske mærkelig Mand. I den Tid kunde omtrent ingen af Almuen skrive, og faa kunde læse taalelig i en Salmebog. Men Ludvig Helø har skrevet en aldeles nydelig Haandskrift; engelsk og tysk læste han flydende, og der findes endnu paa Heløjen endel gamle tyske og engelske Bøger om Fysik efter ham. Han grundede og læste og arbejdede Nat og Dag, undertiden Ugen til Ende uden at sove. I Fiske deltog han ikke, interesserede sig ikke for Bygdeanliggender eller overhovedet for noget udenfor Sprog, Fysik og Opfindelser.
Ludvig blev greben af den Ide at arbejde Flyvemaskine, gjøre sig Vinger, som man deroppe kalder det. Han arbejdede længe og fik den saa endelig færdig. Saa satte han sig paa Stuetaget, tog Flugten, fløi over det temmelige store Gaardsrum eller Tun, men saa knækkede noget i Maskineriet, og Ludvig faldt ned i Gjødseldyngen.
Folk drev Løjer med ham, samtidigt som de nærede stor Respekt for hans Arbejdsdygtighed, der forøvrigt var dem fuldstændig gaadefuld.
Men Ludvig gav sig ikke. Han saa snart, hvad der var brukket i sin Maskine, gjorde en ny af stærkere Kanstruktion, arbejdede i aarevis og fik den endelig færdig. Atter tog han Flugten fra Stuetaget og fløj temmelig langt sørover Jordet, men saa gik der atter noget itu, og Ludvig faldt ned i en Potetesaker. Om han gjorde flere Forsøg, ved jeg ikke. Der gaar kun Frasagn om de to Gange. At han gjorde disse to Forsøg er sikkert. Hans Ætt sidder endnu paa Heløjen, og hans Bøger bevares, skjøndt ingen der forstaar noget af dem.
Mange andre Ting gjorde han ogsaa. Han sendte mange rare Ting ned til Kongen i Kjøbenhavn og fik fra ham sendt betydelige Pengebeløb. Han havde næsten ikke andet at leve af og kjøbe Bøger og Verktøi for end det, han fik fra Kongen.
Engang gjorde han en Synaal, der saa ud som en ganske almindelg Naal. Men indi den laa en anden Naal, og saaledes videre, 7 Naale, den ene indi den anden.
Denne sendte han Dronningen i et Syskrin, der var meget kunstfærdigt og originalt arbejdet.
Men han kom ingenvegne. Naar han fik et Pengebeløb, arbejdede han med en ny Ide, saalænge han havde en Skilling igjen.
Endnu er Heløfolket ualmindelig nethændt. To gamle Kvinder af Ætten arbejdede endnu for nogle Aar siden overmaade vakre Knivskaft, hvorpaa var indlagt Perlemor og Sølv.»
– – –
Du kan lese mer om Helløya i Brønnøy Gård og Slekt III. Om «Nu» og dens utgiver loffer-redaktør Anders Mehlum, som var omgangsskolelærer i Brønnøy på 1870-tallet. Thor Gotaas har skrevet bok om Mehlum, «Livslang skrivekløe», og i Blad av Brønnøy historie 2004, artikkel av Tore Åsberg.
Finnbakk Skrivarstove 